|
Lejebetingelser
Lejeperiode Lejeperioden er fra lørdag til lørdag med "check-in" tidligst kl. 12.00 og "check-ud" senest kl. 12.00.
Såfremt lejeperioden ikke ligger op til reserverede perioder kan der træffes særlig aftale om andre "check-in" og "check-ud" tider.
Reservation Når du har reserveret lejligheden vil du straks efter modtage en bekræftelse via e-mail eller brev. Her vil du ligeledes modtage lejekontrakten, som du skal underskrive og sende tilbage hurtigst muligt.
Aflysning af reservation Såfremt du ønsker at aflyse din reservation, skal du blot sende en mail til os, hvori du oplyser hvilken periode, det drejer sig om. Du vil herefter hurtigst muligt modtage en mail, der bekræfter din aflysning. Det koster 500 kr. at aflyse sin reservation.
Lejevilkår Rengøring påhviler lejeren. Lejer skal selv medbringe sengelinned, håndklæder og viskestykker. Det er dog muligt at leje dette i receptionen.
Det er lejerens pligt at
• aflevere lejligheden i pæn og rengjort stand. • kun anvende lejligheden til beboelse uden gener for naboer m.v. • lejligheden kun bebos af de personer der figurerer på lejekontrakten. • Give besked til udlejeren, såfremt der sker hændelser eks. tingskade eller lignende. Inden der tilkaldes reparatører eller lignende er det vigtigt, at udlejer adviseres herom.
Betalingsbetingelse Senest 3 uger før din afrejse skal du indbetale lejebeløbet.
Udlevering/Aflevering af nøgle Nøgle udleveres ca. 1 uge før afrejsen via post og skal afleveres igen ved hjemkomst hurtigst muligt. Såfremt du har brug for at modtage nøglen tidligere, bedes du informere os herom.
Du vil ligeledes på dette tidspunkt modtage en kode til den elektroniske portsikring på bygningen.
Spørgsmål til udlejer? Såfremt lejebetingelserne, formularen Lejeansøgning eller andet giver anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via e-mail. Vi vil hurtigst muligt besvare dine spørgsmål så fyldestgørende som muligt.
Praktiske oplysninger? Du skal selv medbringe sengelinned men du kan også vælge at leje det receptionen. Det samme gælder for håndklæder m.v.
|