Forside
Lejligheden
Ejendommen
Priser
Kalender
Cap D'ail og området
Golf
Aktiviteter og turistinfo
Klima
Transport
Lejebetingelser
      Cap D'ail - en oase i Provence
Cap D’ail er en lille oase ved den franske middelhavskyst. Beliggende 1 km. fra Monaco og med kun 15 km til Nice finder man ikke bedre beliggenhed.

Link til Cap D'ail

Området tilbyder aktiviteter og muligheder til stort set alle former for ferier.

Børnefamilier vil kunne nyde stor glæde af selve det luksuriøse lejlighedskompleks, som byder på både stor swimmingpool, børnebassin, snackbar, bordtennis og en fantastisk udsigt over middelhavet. Beliggenheden, ca. ½ km. over vandets overflade på en bjergskråning, giver en panoramisk udsigt, som er intet mindre end fantastisk.

Cap D’ail

Beliggende på bjergskråningen ”Rocky Peaks” er Cap D’ail en lille forstadsby til Monaco og Monte-Carlo. Selve byen er meget hyggelig, og har et par restauranter og en alle tiders bager og grønthandler. Fra lejligheden kan man gå direkte til byens centrum via trapper. Kystbanen går direkte gennem Cap D’ail og er man med tog, vil man kunne stå af på byens perron. Men det anbefales, at man herfra bestiller en taxa til den sidste kilometer, da turen op ad bakke kan være tung med kufferter.

Cap D’ail har også en strand kaldet Plage Mala. Mala er en eksklusiv strand med to restauranter. Den er placeret i bunden af en lille bugt med høje klipper som afgrænser området. Man har mulighed for at leje vandcykler, Windsurfere samt foretage andre strand-aktiviteter.

Klik her for at se på kortet, hvor du kan finde Plage Mala

Cap D’ail er meget kendt for ”The Coastal Walk”. Kyststrækningen fra Cap D’ail til Monaco er en fantastisk oplevelse. Hele vejen kan man gå af den kendte sti, som viser vejen til Monaco via en naturoplevelse ved middelhavet. Her kan du bl.a. opleve gamle villaer med en arkitektur som franskmænd ynder at sige er fra den ”Belle Epoque”.

Hele stien er ca. 3.6 km lang, og det er næsten et ”must”, at man prøver den. Mange meget kendte personligheder løber langs vandet på denne sti fra Monaco til Cap D’ail, så bliv ikke overrasket, hvis du møder et familiært ansigt på vejen. Du vil ende ud i Cap D'ail havn, som ligeledes er grænsen til Monaco.

Cap D'ail havn er en lille og hyggelig by. Som ovenfor nævnt, grænser den op til Monaco. Denne grænse ses på billedet til højre. Havnen er absolut et besøg værd. Der er flere restauranter og især hvis man er til fisk, vil man få en god oplevelse. 

Monaco og Monte Carlo

Monaco er en oase ved det franske middelhav. Området er mest kendt for at huse kendisser og rige mennesker. Monaco byder dog også på mange andre og attraktive kvaliteter.

Specielt den offentlige strand i Monte-Carlo er helt fantastisk. Husk iøvrigt dykkermasken for der er masser af fisk. Disse kan endog fodres med brød i vandkanten.

Bemærkelsesværdigt nok, er Monaco prisniveau meget lig andre byer på kystlinjen. Så lad dig ikke skræmme af dets renommé.

Selvfølgelig skal man også besøge torvet og måske endda gå på Casino eller snige sig ind i lobbyen på Hotel de Paris.

Havnen er helt fantastisk. Du kan her se nogle af de største lyst-yachter i verden. Især yachten ”Lady Amora” er imponerende. Yachten er den anden største private yacht i verden. Den er ejet af en arabisk entreprenør, men sejles vist mest af hans eks-hustru, som i forliget fik krav på ubetinget adgang til yachten ”Too bad”.

Spændende byer i nærheden

Som skrevet ovenfor, byder området på aktiviteter og muligheder til stort set alle former for ferier. Golfspillere kan opleve at spille golf på nogle af Europas bedste baner. Nedenfor er linket til nogle af de spændende byer ved henholdvis vandet og bjergene man kan besøge.

Byer ved kysten nær Cap Dail

Byer i bjergene nær Cap Dail

Biot

Breil-Sur-Roya

Eze

Gourdon

Grasse

Mougin

Vence

Saint Paul

Pia Iserhorst, Marielystvej 24, 2000 Khb. F

pi@lindeberg.dk